Måske handler det ikke om dig

Den, der havde for meget energi

Der var engang en dreng, der blev født ind i en veluddannet familie.
Forældrene var velansete.
Respekterede i byen.

Han var efternøler.
Havde tre større søskende,
som klarede sig godt i skolen,
fik høje karakterer
og senere gode uddannelser og høje lønninger.

Drengen havde mere energi end resten af familien.
Og meget mere, end der var plads til i skolen.

Han havde nemt ved opgaverne.
Løste dem hurtigt.
Fordi han troede, det var sådan, man gjorde.

Men så fik han flere af de samme opgaver.
Og flere endnu.
Indtil alle var med.

Han forstod det ikke.
Hvorfor det samme skulle gentages,
når han allerede var færdig.

Det blev kedeligt.
Langsomt.

Så han lavede et stille oprør.
Arbejdede mere langsomt.
Brugte sin overskydende energi
på små, sjove indslag.

Det blev ikke set som kreativitet.
Det blev set som ballade.

Hans forældre blev kaldt til samtale.
Han fik skældud.
Han skulle koncentrere sig.
Så han kunne blive lige så dygtig som sine søskende.

Han forsøgte.
Men kunne ikke finde mening
i det langsomme arbejde.

Så han brugte sin energi et andet sted.
Uden for skolen.
Hos nye venner.

De tilbød fart.
Spænding.
Grænser.

Nu blev livet sjovt igen.

Men lærere og forældre syntes,
han var for meget.
For urolig.
For forkert.

Han blev familiens sorte får.
Og når først det navn var givet,
var alt muligt.

Han dyrkede sine venner.
Kom i klemme i noget større.
Mærkede, at han mistede kontrollen.

Og det var her,
søvnen forsvandt.


Du behøver ikke kende hele historien eller grave i fortiden for at få ro igen.

Nogle gange begynder forandringen i det øjeblik, du opdager, hvad kroppen reagerer på.

Når kroppen bliver hørt, behøver den måske ikke længere holde dig vågen.