Måske handler det ikke om dig

Der var engang en dame,
der havde et job, hun var rigtig glad for.

Hun havde det godt med sine kolleger.
Hun oplevede, at hun gjorde en forskel.
For de mennesker, der kom til hende.

Hun hjalp kunder med økonomiske beslutninger.
Nogle var lette.
Andre svære.
Med konsekvenser, der fungerede.

Hun havde blik for nuancerne.
Kunne rumme både det positive og det svære.
Og hun fandt ofte en vej,
der var til kundernes bedste.

Så kom der nye ledere.

De begyndte at bestemme over hendes arbejde.
Over prioriteringerne.
Over beslutningerne.

Pludselig skulle hun vælge anderledes.
Ikke det, der var bedst for kunden.
Men det, der var bedst for arbejdspladsen.

Hun følte sig overvåget.
Målt.
Vurderet.

Uanset hvad hun gjorde,
følte hun, at hun svigtede nogen.

Hvis hun fulgte systemet,
svigtede hun kunden.
Hvis hun fulgte sin faglighed,
svigtede hun arbejdspladsen.

Noget begyndte at spænde.
Ikke i tankerne.
Men i kroppen.

Hun fik sværere ved at koncentrere sig.
Ved at træffe beslutninger.
Ved at være den, hun plejede at være.

Til sidst kunne hun ikke længere varetage sit job.
Hun blev sendt til læge.
Fik et ord sat på det.

Stress.

Men kroppen var begyndt at reagere,
længe før ordet kom.

Og det var her,
søvnen forsvandt.


Du behøver ikke kende hele historien eller grave i fortiden for at få ro igen.

Nogle gange begynder forandringen i det øjeblik, du opdager, hvad kroppen reagerer på.

Når kroppen bliver hørt, behøver den måske ikke længere holde dig vågen.